ET Hus ved åen

Pris: 3.900.000 kr.

175 m²

Download plantegning

ET Hus ved åen er tydeligt designet som en udpræget egoistbolig. Ejeren har egenrådigt haft fokus på indretningen. Og på områder der normalt kræver demokratiske beslutninger i forhold til ønsker fra hele familien, er dette hus et skoleeksempel på kvindelig intuition og handlekraft. Hér er der kræset ekstra meget for alle detaljer. Køkkenet er centralt placeret og tillagt stor værdi. Et stort master bedroom giver plads til en fritstående bruseniche, opført som en enkelt glasløsning midt i rummet. En terrasse af anseelige dimensioner binder huset sammen med de ydre rammer.

Her er der tænkt over selv de mindste detaljer – det har resulteret i en personlig og helt unik bolig, hvor de kompromisløse valg skaber en gennemgående rød tråd gennem hele hjemmet. Et kompetent og stilsikkert feminint touch overrasker materialemæssigt flere steder i boligen, med en kontrast til det rå betongulv med vandbåren gulvvarme overalt.

Skal vi også bygge ET Hus til dig?

Vis mere + Vis mindre -

ET Hus til Annette Heick på Bornholm i to plan

Pris: 4.700.000 kr.

290 m²

Download plantegning

Da Jesper og Annette Heick kørte langs Strandvejen 
i Allinge-Sandvig var det slet ikke for at kigge
 på byggegrunde, men blot for nyde udsigten fra klippeøens nordside. Et håndmalet Til Salg-skilt og et telefonnummer i kursiv gjorde dog havudsigten lidt mere nærværende. Efter en opringning og et par kolde øl på det lokale røgeri havde ægteparret besluttet sig. ”Bornholm, Bornholm, Bornholm. Du min dejlige ferie-ø” var for alvor blevet til virkelighed for familien Heick. 24 timer efter havde de købt grunden.

Arkitekterne fra ET Hus fløj til Bornholm, besigtigede grunden og udførte de første skitser til det, der senere skulle blive familiens nye sommerresidens. Tanken 
var at ET Hus ved den smukke kyststrækning skulle være diskret fra vejsiden, men naturligvis åbne op ud mod vandet, så beboerne kunne drage fordel af den eminente beliggenhed mod det brusende hav. Det lykkedes til fulde, og i dag kan familien nyde de mange kvadratmeter i ET Hus, der på alle niveauer har opfyldt deres krav til et frirum fra hverdagens stress og jag.

Svævende fornemmelse

Betragtet udvendigt er huset bygget op som to store moduler, der i kubistisk tilsnit er forskudt, så de tilsammen skaber en række interessante uderum, pladser og små kroge i læ for vind og vejr. Øverste modul indeholder en hall med gæstetoilet, stor garderobe og videre adgang til husets øvrige etager. På det øverste niveau er der blevet installeret et Boform-køkken i røget eg. Et stort og funktionelt køkken, der lever op til den professionelle køkkenchefs krav og ønsker, men som stadig har bevaret sommerhuskulturens idylliske atmosfære. Bordets glæder kreeres med en storslået udsigt over klipperne og havet. Og er glæderne endnu ikke tilfredsstillet kan familien nyde middagen på tagterrassen, hvor glasgelænderet understøtter den svævende fornemmelse i modul-opbygningen af ET Hus. Integreret med husets øvrige arkitektur er tagterrassen blevet en oplagt oase, der omfavner husets sjæl og beliggenhed.

Fra køkkenet bevæger man sig over i spisestuen, der uden de store anstrengelser kan rumme 20-30 spisende gæster. Et trin op fører videre op til stuen, der er forskudt en meter for at give rum til en glasdør med havudsigt og alternativ adgang til terrassen. Smalle vestvendte vinduer øverst mod vejen sikrer lys hele dagen, men forhindrer samtidig kig fra nysgerrige forbipasserende.

Direkte til klipper og hav

Bevæger man sig ned ad trapperne fra hall’en afsløres en lang og bred gang med adgang til kælder, pulterkammer og vin-opbevaring bagerst i boligen. Herefter kommer to store værelser med store vinduespartier samt adgang til egen terrasse, efterfulgt af et gæsteværelse med skøn beliggenhed direkte
 mod havet samt adgang til den enorme træterrasse. Disse tre værelser deler det store badeværelse placeret langs siden huset. Fra badeværelset er der mulighed for at benytte en udendørs bruser på den afskærmede terrasse. Husets ultimative rum er underetagens master bedroom. Elegant inspireret af eksklusive hotelsuiter har arkitekten designet et mageløst rum, der med en fritstående seng skaber et drømmende blik direkte til klipper og hav. Et åbent badeværelse, hvor den store bruseniche må siges at rumme en af Danmarks bedste udsigter, fuldender det eksklusive miljø.

Et gennemgående tema i hele boligen er anvendelsen af bornholmske materialer – naturligvis er granitten 
i badeværelserne udvundet af klippeøens råstof.
 De smukke trægulve, der løber som en organisk åre gennem boligen, er formfuldendt bearbejdet, bornholmsk douglas. Den stramme arkitektur, kombineret med familiens eklektiske fund i de lokale butikker og i den omkringliggende natur, gør ET Hus i Allinge-Sandvig til et personligt frirum for hele familien Heick.

 

Vis mere + Vis mindre -

ET Hus til den aktive familie i Nordsjælland

Pris: 3.700.000 kr.

185 m²

Download plantegning

På en lukket grund i et eksklusivt område i Nordsjælland er ET Hus blevet til denne store villa. Inspireret af det første design fra Emil Thorups sommerhus Tisvilde, ønskede ejeren en familievilla
med masser af albuerum og rigelig plads til et aktivt
liv med børn og hunde. Resultatet er blevet til 185m2 indendørs samt mere end 200m2 udendørs med plads til fri leg, hygge og afslapning på de enorme terrasser, der omgiver hele huset. En serie fantastiske terrassearealer, der kan entreres fra samtlige af husets rum. På den måde har arkitekten skabt en planløsning, der, i tæt samspil med husets øvrige transparente natur, kan nedbryde skellet mellem ude og inde. Således vil den aktive familie på forskellige tidspunkter af året kunne erobre nye områder og på den måde inddrage frie kvadratmeter til aktiviteter og lignende.

Styr på slæbespor og stil

Vel ankommet til huset fra nordsiden træder du direkte ind i husets enorme køkken. Herfra er der direkte adgang til et praktisk bryggers – der samtidig har fået etableret egen indgang, så der altid er styr på de snavsede hundepoter og slæbesporet efter de våde yverdragter. Selve køkkenet er kendetegnet ved en diskret hvid skabsvæg komplementeret af en stor, sort køkkenø, 
hvor samtlige funktioner er integreret som en del af køkkenzonens daglige funktionalitet. En fritstående
pejs står ved spiseafdelingen og spreder hygge på
kolde dage. På varme dage kan den enorme glasskydedør trækkes til side, og familien kan
inddrage terrassen som en del af huset.

Plads til hele familien

Det store master bedroom er at nde i husets vest øj. Soveværelset er indrettet med en fritstående seng, integrerede skabsløsninger og en cool afdæmpet belysning. Boligens master bedroom er desuden indrettet med privat toilet, men åbent badeværelse, hvor der er direkte udgang til afskærmet terrasse med udendørsbruser. Fra det store soveværelse er der også direkte forbindelse til den store sydvendte træterrasse.

I ungdomsafdelingen er der 3 værelser – alle med store gulv-til-loft vinduespartier og separate udgange til terrasserne på nord- og østsiden. I afdelingen er der også blevet plads til et lækkert badeværelse med Vola-armaturer og komposit-elementer.

Vis mere + Vis mindre -

ET Sommerhus til Emil Thorup i Tisvilde

Pris: 3.300.000 kr.

143 m²

Download plantegning

De første streger til ET Hus i Tisvilde blev slået på en serviet i en hotelbar i Shanghai. Den kommende ejer drømte om et fristed. Et sted han kunne bruge året rundt, når der var brug for ro, fordybelse i både privat- og arbejdsliv. Det skulle være et sommerhus – dog ikke i klassisk forstand. Ejeren ønskede nemlig luksus som på et hotel – og absolut vedligeholdsfrihed. De første streger på servietten blev til det første af vores huse – i alt 143m2 personlighed, opført fuldstændig uden kompromis.

Fra tankerne i Shanghai til drømmen i Tisvilde

Arkitekturen består af 3 skalerbare moduler, der
med glidende overgange skaber fornemmelsen af separat rummelighed i én samlet sfære. Hver modul har sin egen funktion – opbygget med fokus på en stringent tilgang til designet. De rene, klare linjer skaber en behagelig atmosfære, hvor materialernes kvalitet træder tydeligt frem som et virkemiddel, der understøtter filosofien bag arkitektens tanker. ET
Hus er fristedet. Fri for vedligeholdelse, fri for unødig detaljerigdom, fri for metervarer og billige efterligninger.

Ingen unødvendig støj

Det første modul indeholder et stort master bedroom, der er opbygget som en suite på et hotel. Rummets store glaspartier giver et åbent vue til haven samt direkte udgang til den store fællesterrasse mod vest. Desuden er der fra badeværelset åbnet op til
 en privat bag-terrasse på østsiden af huset, hvor et udendørs brus er etableret som et frisk supplement til det afslappende og uforpligtende liv i sommerhuset. Badeværelset er holdt i minimalistisk snit – skarpt optrukket med store 120×120 italienske cement fliser, indbyggede Vola-armaturer og et speciallavet badeværelsesmøbel i komposit med skjult afløb. I selve suiten er installationerne trukket op gennem gulvet,
og stikkontakter samt andet udtag er skjult under den fritstående seng. De funktionelle løsninger er således til stede – uden at tilføre rummet unødvendig støj.

Iboende ro og varme

Fra soveværelsets iboende ro træder man ind i husets hjerte; køkken-alrummet, hvor lofthøjden er løftet en meter for at give mere luft og rum. Rummets naturlige omdrejningspunkt er den store køkkenø – en nærmest svævende, sort monolit med en matsleben Nero Assolutto granitbordplade, stilrent Vola-armatur og en underlimet køkkenvask fra Blanco. Bag køkkenøen er der skabt en diskret hvid skabsvæg med indbygget bordplade. Skabsvæggen skjuler alle de elektriske apparater og fungerer som praktisk opbevaringsrum. Fra køkkenet er direkte udgang til stor østvendt morgenterrasse med udekøkken og gasgrill. Langs spiseafdelingen og vinkelret med stuen har arkitekten designet et 9 meter langt skydedørsparti. Den 3-delte glasskydedør fra Schüco kan naturligvis køres hele vejen til side, hvorpå fornemmelsen af ude og inde opløses. Med denne gennemtænkte løsning fra Schüco kan ejeren skabe en gigantisk åbning ud til den store vestvendte terrasse. De store transparente partier tilfører samtidig boligen en fantastisk fornemmelse af rummelighed, og naturen inviteres med til bords, uanset om det er sommer eller vinter. Over skydedøren, i hele rummets længde, er diskret indfræset en 12 meter lang LED skinne, der kaster et indirekte lys i 
hele rummet. Fundamentet i hele huset er belagt med brede, lyse Dinensen gulvplanker i Douglas – en varm, organisk hilsen til nærmiljøets skov og strand.

Sidste modul i Tisvilde-huset er gæsteafdelingen med to værelser – begge med direkte udgang til terrasse samt adgang til gæstebadeværelse, der naturligvis
er holdt i samme stil som husets andet badeværelse. Overalt er der indbyggede skabe og sorte kasser med integrerede LED-spots fra Delta Light.

Funktionel og præsentabelt ydre

Husets ydre rammer er opsummeringen af den balance, som husets ejer allerede havde i tankerne, da han satte de første streger på servietten i Shanghai. Udvendig er huset beklædt med sortmalet træ og sortlakeret aluminiumsinddækning, der, sammen med vinduer og døre i aluminium på begge sider, sikrer et vedligeholdelsesfrit ydre. ET Sommerhus i Tisvilde
er blevet til den perfekte kombination mellem stram minimalisme og blød hjemlighed. En kombination,
 der på mange måder fuldender sommerhusets sjæl
– det skal være overskueligt, enkelt og alligevel så hjemmeligt, at det indbyder til 100% afslapning fra det øjeblik weekendtasken stilles i entréen.

Vis mere + Vis mindre -

ET Hus til Sanne & Nicolai i Farum

Pris: 3.000.000 kr.

143 m²

Download plantegning

En tætpakket planløsning med fuld fokus på optimering af samtlige kvadratmeter – det er rammerne for ET Hus indrettet til den aktive familie. En gensidig forståelse hos arkitekt og bygherre har resulteret i en fin balance mellem praktiske løsninger og stilrent design. Huset rummer tre lækre soveværelser med direkte adgang til terrasse, to store badeværelser og masser af opbevaringsplads. Derudover er huset opført så vedligeholdelsesfrit som muligt og opført i rene linjer, som efterfølgende er udfordret ved blandt andet at overfladebehandle flere vægflader med en indfarvet spartelmasse. Det store åbne køkken i forlængelse af stuen er denne families samlingspunkt. Samtidig giver de mange glaspartier et fantastisk lysindfald og fungerer som en inciterende invitation til et blik på de omkringliggende smukke omgivelser.

Vis mere + Vis mindre -

ET Hus til Camilla og Frederik i Espergærde

Pris: 4.300.000 kr.

248 m²

Download plantegning

En velvalgt og yderst exceptionel placering på Strandvejen giver denne bolig havudsigt fra øverste etage, hvorfor der er byttet om på den traditionelle rumfordeling. Øverst har familien valgt at etablere husets hjerte – stort køkken og spiseafdeling samt en stor stue, hvorfra der er vue direkte til Øresund og i øvrigt adgang til husets store tagterrasse, der hviler oven på den nedre etage. Underetagen er
fordelt på en forældreafdeling, inkluderet en særskilt badeafdeling med dobbeltbrus og fritstående badekar, og en stor børneafdeling med tre store værelser, eget bad og fællesrum. Alle værelser har direkte adgang til stor terrasse.

Med beliggenheden in mente har familien valgt at udnytte alle muligheder for at skabe et åndehul for hele familien. De mange kvadratmeter er ligeligt fordelt mellem voksne, børn og dem midt i mellem. På den måde kan ET Hus i Espergærde forene drømmen om et rummeligt hjem med fokus på både form og indhold.

Vis mere + Vis mindre -

ET Hus til Karsten & Eva i Sorø

Pris: 4.100.000 kr.

183 m²

Download plantegning

I Sorø faldt valget på en stor familievilla, hvor pladsen er fordelt på store soveværelser og et meget stort køkken. 
I stedet for et køkken-alrum er der valgt en permanent opdeling mellem stue og køkken. En løsning, der i denne kontekst, giver stuen intimitet og sjæl – en stemning, der yderligere fremhæves med valget af en åben pejs der er synlig fra både stue og køkken. Boligen har ekstra stort bryggers og master bedroom samt baderum med fritstående badekar og dobbelt brus.

Planløsningen af ET Hus i Sorø er skabt med henblik på at rumme både hverdag og weekend. Her er plads til trivsel, trængsel, børn og voksne – rummeligheden kender ingen grænser.

Vis mere + Vis mindre -

ET Sommerhus til Lars & Vibe i Tisvilde

Pris: 2.900.000 kr.

155 m²

Download plantegning

Til trods for husets beskedne størrelse på 155m2 er det lykkes at skabe en optimal planløsning med tre børneværelser med eget badeværelse, et stort master bedroom med åbent baderum samt bryggers og et lækkert walk-in closet. I den store stue er der skabt sammenhæng med køkken og spiseafdeling – begge med direkte adgang til terrassen gennem den store 3-fløjede skydedør i glas, der åbner stuen op mod haven. Et anderledes valg af fliser på vægge og gulve giver boligen et særegent touch af kreativitet og personlighed.

Landsbyens hippe lokalkolorit er formfuldendt integreret som en del af boligens uimodståelige charme. På relativt få kvadratmeter har familien gjort less is more til en naturlig del af hverdagens trivsel med plads til hujende børn, aktiviteter og kontemplativ nydelse i stilfulde rammer.

Vis mere + Vis mindre -

ET Hus til Rikke & Erik

Pris: 3.500.000 kr.

175 m²

Download plantegning

En gennemtænkt familiebolig, der afviger fra standardløsningen med blandt andet valg af et smukt sildebensparket som gennemgående gulv i hele boligen. Der er allokeret mange kvadratmeter til husets badeværelser, der i forældre-afdelingen består af fritstående badekar midt i rummet og dobbeltbrus skjult bag en væg. Fra alle husets værelser er der udgang til det fri på det store terrasseareal, og i husets centrum er der valgt en enorm skydedør på 9 meter, der åbner hele stuen og køkkenet op mod haven.

Idyl er en flygtig fornemmelse, der hverken kan købes for gods eller guld. Chancerne for en idyllisk atmosfære kan dog markant højnes i de rigtige omgivelser. Det er denne konstruktion som Rikke og Erik forankrer ved hjælp af ET Hus med gennemtænkte løsninger ude og inde.

Vis mere + Vis mindre -

ET Sommerhus til Christian & Vibeke

Pris: 3.500.000 kr.

162 m²

Download plantegning

ET Sommerhus med ekstra fokus på materialevalg ude og inde. En vedligeholdelsesfri cedertræsfacade og blanke arkitekt-tagrender i zink skaber nogle smukke udvendige rammer. Indenfor er rummelighed og lysindfald en væsentlig del af husets sjæl. Det brede Dinesen Douglas plankegulv skaber en naturlig sammenhæng med de forskellige rum. En bolig, der til trods for sin status som fritidshus, kan anvendes hele året rundt. Forældreafdelingen har adgang til udendørsbruser, hvor der kan nydes et varmt bad.

Det stilrene look kombineret med brugen af velvalgte naturmaterialer er med til at skabe den perfekte atmosfære i dette sommerhus – et åndehul med plads til både familien og masser af gæster.

Vis mere + Vis mindre -

ET Hus til Gitte & René i Solrød

Pris: 3.400.000 kr.

152 m²

Download plantegning

En energioptimeret bolig med solceller på taget, hvormed varmeregningen nærmer sig nulpunktet, er blevet standard i flere nye byggerier. Men kombineres en effektiv energioptimering med ET Hus demonstreres hvor langt æstetisk nydelse kan gå på literen, hvis der tankes med omtanke. I Solrød har familien fået plads til en separat teenage-afdeling med tilhørende egen indgang og badeværelse. En helt bevidst og praktisk løsning, der underbygges med rigelig af opbevaringsmuligheder, et praktisk bryggers, et åbent kontormiljø og stort køkken-alrum. Desuden har man valgt at sammenbygge garagen med huset. Garagen er med indlagt gulvvarme forberedt til eventuel kommende tilbygning.

Smukke, enkle valg har gjort indretningen af boligen yderst fængende for de este moderne familier. Et smukt eksempel på, at æstetik og praktik sagtens kan forenes – endog med fremtidssikrede løsninger.

Vis mere + Vis mindre -

ET Hus til Rebecca i Rungsted Kyst

Pris: 3.900.000 kr.

183 m²

Download plantegning

Et pragteksempel på en stor familiebolig, der er indrettet og tilpasset til de omkringværende omgivelser. De aldrende frugttræer og den øvrige beplantning er blevet bevaret og respekten for naturen blev udført planmæssigt under hele byggefasen i Rungsted Kyst. Indgangspartiet er praktisk placeret mod vejen, og der er store og lyse rum i hele huset. Prioriteten har været at skabe plads og frirum til et familieliv med to store teenagere.

ET Hus i Rungsted Kyst skal på sigt også kunne fungere som egoistbolig med plads til overnattende gæster. Et gennemført klassisk materialevalg med et minimum af vedligehold og et maksimum af praktiske løsninger har gjort denne bolig til skoleeksempel på gennemtænkte prioriteringer af livets mange faser.

Vis mere + Vis mindre -